Giella

Giella l ájnas kulturguodde ja iesjdåbddomærkka. Vuodulasj almasjrievtesvuohta l adnet mahttelisvuodav ietjas gielav adnet, ja álggoálmmugin la sámijn duodden vil riektá, ietjasa giella suodjaluvvá.   

Sámedigge barggá vaj:

  • Sámegielaj háldadimguovllo vijdeduvvá, bagádallamij ja aktisasjbargo suohkanij oajválattjaj baktu.
  • Ienep giellaarena ásaduvvi, barggamin sáme giellaguovdátjijt ásadittjat ja dårjav sierra gielladåjmajda vaddet.
  • Vaj sámegiela galggi viesso giellan adjáj åvddålijguovlluj liehket, vuorodime mánájt ja nuorajt. 

Giellavahkko 2019

Biejve: Gålgådismáno 21. - 27. biejvij 2019

Sadje: Rijkav miehtáj

Gesi: Gájkdivna li bivddidum

Le gus dån goassak ussjolam, manen sámegiella ij mielkkepáhkijn, galbajn jalik næhttabielijn vuojnnu? Dájna la dån bivddidum Giellavahkkuj 2019. Sebra giellalåpptimij!

21.10
27.10

Giellavahkko 2019

Sáme giellavahko ulmme l sáme gielaj árvov låpptit, ja buoredit máhtov sáme giela ja kultuvra birra ålles sebrudagán. Jur dan vahkon galggi sámegiela gullut ja vuojnnut juohkka sajen.

Biejve: Gålgådismáno 21. - 27. biejvij 2019

Sadje: Rijkav miehtáj: Prográmma

Gesi: Gájkdivna li bivddidum

Le gus dån goassak ussjolam, manen sámegiella ij mielkkepáhkijn, galbajn jalik næhttabielijn vuojnnu? Dájna la dån bivddidum Giellavahkkuj 2019. Sebra giellalåpptimij!

MIJ LA GIELLAVAHKKO?

Giellavahkko l aktisasj væhkádakbarggo tjalmostahtátjit ja la lasedittjat máhtudagáv sámegielaj birra ålles sebrudagán. Priváhta ja almulasj ásadusá, æládusiellem, organisasjåvnå ja ietjá oassevállde bivddiduvvi jur dáv vahkov sámegielajt tjalmostahtátjit. Aktan stuoráp åvdåsvásstádusáv válldep vaj sámegiela gulluji, vuojnnuji ja aneduvvi gájkka sebrudagsuorgijn.

MAJNA MÁHTTEBIHTIT VIEHKEDIT?

Vuosedit gielalasj ja kultuvralasj valljudagáv Vuonan, la siegen tjadnusijt sáme ja dáttja sebrudagá gaskan nannimin.

Majt máhttá dahkat:
• Dahkat sáme sisanov goappátjagá sámij ja dáttjaj vuoksjuj
• Låpptit sáme gielajt ja kultuvrav moatte láhkáj
• Buorisboahtemav sábmáj tjállet (Nuorttasáme: Bures boahtin - Oarjjelsáme: Buerie båeteme - Julevsáme: Buorisboahtem)
• Dahkat diededimplakáhtav adjáj sábmáj (duola dagu mujte skuovajt nuoladit)
• Ásadit giellakafiejav
• Gatsostit plakáhtav Giellavahkkoj 2019

Gájkka dårja li buorisboahtem!

Márjju dujna li ietjá buorre ájádusá ja sidá Giellavahkkoj sæbrrat?

Tjálesta giellalokten@samediggi.no, jali guládalá ietjat lagámus sáme giellaguovdátjijn!

Sæbrrit sámegielav tjalmostahtátjit!

#giellavahkku #giellavahkko #gielevåhkoe

Lågå aj: Giellavahkko 2019

Mij la Giellavahkko?

Giellavahko ulmme l sáme gielaj árvov låpptit, ja buoredit máhtov sáme giela ja kultuvra birra ålles sebrudagán. Jur dan vahkon galggi sámegiela gullut ja vuojnnut juohkka sajen.

Giellavahkon mij aktan tjalmostahttep ja buoredip máhtov sámegielaj birra ålles sebrudagán. Priváhta ja almulasj ásadusá, æládusiellem, organisasjåvnå ja ietjá oassevállde bivddiduvvi sámegielajt tjalmostahtátjit jur dan vahkon. Aktan válldep stuoráp åvdåsvásstádusáv sámegielaj gullumis, vuojnnemis ja adnemis gájkajn sebrudaksuorgijn.

Giellavahkko l oassen Sámedikke guhkesájggásasj giellaratjástimes – Giellalåpptim, ja dat la aj Sámedikke AN álggoálmmugij rijkajgasskasasj giellajage oajvvetjalmostibme.

Manen la Giellavahkko ájnas? 

Vájku li ájteduvvam gáhtomis, de sámegiela ájn bissu. Doajvvo le. Sámij gaskan la diedulasjvuohta giela ja giellaválljima gáktuj, ja ienep ja ienep ulmutja válljiji sæbrrat kursajda åttjudittjat gielav ruoptus mav mijá mátto li massám. Guovlojn gånnå sámegiella ij la måttijt buolvajt aneduvvam, dálla nuorra ållessjattuga sámegielav ruoptus válldi ja várrogisát gæhttjali dav vijddásappo mánájdisájda vaddet. Ådå sámegielak buolvva sámegielak mánáj li sjaddamin dálla.

Vuona sebrudahka la aj sáme kultuvrav fármastam, ja sáme rijkav miehtáj åtsådalli juhte sijá kultuvrra ja giela ienebut dåhkkiduvvi. Berustibme sáme sebrudahkaj la stuorre, ja ájgge goassa aktisasj giellaratjástimev dahkat, ij lulu buorep.  

Majna dån máhtá viehkedit?

Åttjuda bájkálasj kafieja bårråmusfálov avta sámegiellaj jårggålittjat, ásada giellakafiejav jali gatsosta Giellavahko plakáhtav ietjat vinndegij.

Márjju dujna li ietjá buorre ájádusá ja sidá Giellavahkkuj sæbrrat?

Tjálesta giellalokten@samediggi.no, jali guládalá ietjat lagámus sáme giellaguovdátjijn!

Moadda sáme giellaguovdátja ájggu Giellavahkov ávvudallat. Jus sidá viehkedit jali dujna li ájádusá, de guládalá daj.

Dánna gávna guládallamdiedojt gájkka sáme giellaguovdátjijda Vuonan

Goarrista mijá Facebook- dáhpádusáv ådåsmahttemijt tjuovudittjat! 

Giellavahko næhttabielle

Lågå aj: Mij la giellalåpptim?
Lågå aj: Rijkajgasskasasj álggoálmmukgielaj jahke – IYIL 2019

Viedtjala almodusáv (flyer), viehkeda mijáv diedov oablodittjat! 

Giellavahkko - plakat PDF | 1.965 MB

Hjertespråket/Vaajmoegïele/Vájmogiella/Váibmogiella

Sáme giallanammadus almodij gålgådismáno 10. biejve 2016 guorahallamav VAT 2016: 18.

Guoradallama ulmme l læhkám árvustallat ja árvvalit dåjmajt nannitjit doajmme ja avtaárvvusasj almulasj dievnastusájt sámegielajda.

hjertespråket.png
21.2.2019
Last ned

Gielelutnjeme – Giellalåpptim – Giellalokten, Sametingets strategier for samiske språk

09.10.2016
Last ned

NOU 2016: 18 Kortversjon, fire språk/NOU Nöörjen byögkeles salkehtimmie 2016: 18/VAT Vuona almulasj tjielggidusá 2016: 18/NAČ Norgga almmolaš čielggadeamit 2016: 18

Forslag til lovverk, tiltak og ordninger for samiske språk
Raeriestimmie laakide, råajvarimmide jïh öörnegidie saemien gïelide
Oajvvadusá láhkamærrádusájda, dåjmajda ja årnigijda sámegielaj vuoksjuj
Sámegielaide evttohuvvon láhkamearrádusat, doaibmabijut ja ásahusat

Fakta om samiske språk

De mest brukte samiske språkene i Norge i dag er nordsamisk, lulesamisk og sørsamisk. Pitesamisk og østsamisk er i en vitaliseringsfase i Norge.

De samiske språkområdene strekker seg tradisjonelt over deler av Norge, Sverige, Finland og Russland. Riksgrensene er trukket på tvers av språkgrensene. 

I internasjonal sammenheng er alle samiske språk karakterisert som truede, alvorlig truede eller nesten utdødde språk.

Samiske språk er beskyttet av blant annet ILO-konvensjon 169, Norges grunnlov, Stedsnavnloven, Samelovens språkregel i Norge og gjennom opplæringsloven.

Internasjonalt er samiske språk beskyttet av blant annet nordisk språkdeklarasjon og European Charter for Regional and Minority Languages.

Se mer fakta om samiske språk på internettsiden til Store norske leksikon.

21.2.2019
Last ned

Gielelutnjeme – Giellalåpptim – Giellalokten, Sametingets strategier for samiske språk

12.4.2016
Last ned

Riektačállinrávvagat

10.9.2014
Last ned

I forbindelse med Sametingets språkkampanje ”Snakk samisk te mæ” er det gitt ut en lommeparlør med hverdagslige ord og fraser både på nordsamisk, lulesamisk og sørsamisk, oversatt til norsk.

Sámegielaj háldadimguovllo

Sámegielaj háldadimguovlon li sámegiella ja dárogiella avtaárvvusasj giela. Dát merkaj, gájkajn la riektá dievnastusájt sámegiellaj oadtjot gå válldi aktijvuodav almmulasj ásadusáj ma li sámegielaj háldadimguovlo sisbielen.

Sámegielaj háldadimguovlon li Guovdageinnu, Kárášjoga, Deanu, Unjárga ja Porsáŋgu suohkana Finnmárkon, Gáivuona ja Loabága suohkana Tråmsån, Divtasvuona ja Aarborte suohkana Nordlándan, Snåase, Raarvihke ja Røros suohkana Trøøndelaagen fylhkentjïelten. 

Njieljja nuorttalamos fylkasuohkana, Finnmárkko, Tråmsså, Nordlánnda ja Trøøndelaage gulluji aj háldadimguovlluj.  

Samiske stedsnavn

Stedsnavnloven gir bestemmelser om stedsnavn i offentlig bruk. Loven gjelder i hele landet og dermed også i hele det samiske språkområdet. Stedsnavnloven skal sikre samiske stedsnavn i samsvar med nasjonalt lovverk og internasjonale avtaler og konvensjoner. Det stilles krav til bruk av korrekt stavemåte og bruk av samiske tegn.

Sametingets stedsnavntjeneste:

Sametingets stedsnavntjeneste tilbyr informasjon og hjelp i arbeidet med samiske stedsnavn. 

Alle statlige, fylkeskommunale og kommunale organ som skal vedta skrivemåter av stedsnavn, skal legge saken fram for stedsnavntjenesten.

Ta kontakt med Sametinget ved spørsmål om stedsnavn, per epost eller ring +47 78 47 40 00.

Ansatte ved seksjon for stedsnavn og språkrøkt i Sametinget

Rettigheter

Den samiske folkegruppen i Norge skal kunne sikre og utvikle sitt språk, kultur og sitt samfunnsliv.

  • Alle har rett til svar på samisk når de henvender seg til et lokalt offentlig organ i forvaltningsområdet for samisk språk.
  • Alle har rett til å bruke samisk i rettsvesenet.
  • Alle som ønsker å bruke samisk overfor lokale og regionale offentlige helse- og sosialinstitusjoner i forvaltningsområdet, har rett til å bli betjent på samisk. 
  • Samiske barn under barnevernets omsorg har rett til å bruke sitt morsmål. 
  • Alle har rett til individuelle kirkelige tjenester på samisk i Den norske kirkes menigheter i forvaltningsområdet.
  • Ansatte i et lokalt eller regionalt offentlig organ i forvaltningsområdet har rett til permisjon med lønn for å skaffe seg kunnskap i samisk når organet har behov for slik kunnskap.
  • Alle har rett til opplæring i samisk i grunnskolen og i den videregående skole.

Lover og forskrifter som omhandler samisk språk

Lov om Sametinget og andre samiske rettsforhold (sameloven):

Kapittel 3. Samisk språk.

Forskrifter som hører til Lov om Sametinget og andre samiske rettsforhold (sameloven) som omhandler samisk språk:

Forskrift til sameloven (lov 12. juni 1987 nr. 56) om forvaltningsområdet for samisk språk

Forskrift til samelovens språkregler

Forskrift til rett om opplæring i samisk

Lov om stadnamn:

Lov om stadnamn

Forskrift til lov om stadnamn

Sámi Giellagáldu

Sametingene i Sverige, Finland og Norge igangsatte et treårig grenseoverskridende samarbeidsprosjekt. Videreføringsprosjektet Sámi Giellagáldu er det samiske folkets felles og samtidig øverste vedtaksorgan i spørsmål som vedrører samiske språk. 

Tilbyr språkhjelp

Sámi Giellagáldu er et faglig sakkyndig organ, som tilbyr språkhjelp og veiledning i spørsmål som gjelder bruken av de samiske språkene. Sámi Giellagáldu godkjenner nye termer, vedtar normering, språkrøkt, stedsnavn, utvikling av språket og navnetjeneste og gir informasjon om de samiske språkene.

Språkbrukerne kan sende språkspørsmål til Sámi Giellagáldu via facebook-siden eller via e-post. Sámi Giellagáldu tilbyr språkhjelp i forbindelse med sør-, lule- og nordsamisk og også enaresamisk og østsamisk.

Mer informasjon om virksomheten til det felles nordiske språkorganet finner du på hjemmesidene til Sámi Giellagáldu.

12.4.2016
Last ned

Riektačállinrávvagat

10.9.2014
Last ned

I forbindelse med Sametingets språkkampanje ”Snakk samisk te mæ” er det gitt ut en lommeparlør med hverdagslige ord og fraser både på nordsamisk, lulesamisk og sørsamisk, oversatt til norsk.

Sáme giellaguovdátja

Aktisasj gájkka giellaguovdátjijda la ulmme sámegielajt tjalmostahttet ja viehkedit vaj sámegiela bisoduvvá ja åvddånahteduvvá.

Giellaguovdátja ietjasa dåjmaj baktu li ållu guovdátjin sámegielav ietjasa lagámus birrasijn tjalmostahttemin. 

Sámegiela vidjura li moattelágátja guovlos guovlluj. Giellaguovdátja gæhttji vidjurijda ietjasa guovlojn ja álgadi dåjmajt hiebadum dárbojda gen ga guovlon.

Jus sidá ienep diedojt giellaguovdátjij fálaldagáj birra, guládalá njuolgga:

Språkteknologi

Sametingsrådet samarbeider med ulike forsknings- og utviklingsaktører for å styrke det språkteknologiske tilbudet innen alle de samiske språkene. De samiske språkene trenger språkbrukere, og aktive språkbrukere behøver moderne hjelpemidler for data, nett og mobile enheter.

Divvun-prosjektet og talesyntese for nordsamisk språk er begge viktige språkprosjekter som i sin tid ble etablert i Sametingets regi, men som nå er overført til UiT Norges Arktiske Universitet. Sametinget samarbeider om allerede eksisterende og nye prosjekter for å øke antallet og kvaliteten av teknologiske språkverktøy.

Snakk samisk med barnet

Valg av språk til sitt barn er kanskje ikke alltid et ukomplisert valg, og mange opplever endel problemstillinger i forbindelse med det. Sametinget vil bidra til bevisstgjøring blant foreldre om språkvalg, spre informasjon og veiledning samt være til støtte for foreldre.

30823027501_11509ee7b7_k.jpg

Språkambassadørene, språkforsker Berit Anne Bals Baal og Aili Keskitalo, som da var sametingspresident (Foto Jan Roger Østby)

Sametinget har hatt en språkkampanje Snakk samisk med barnet, i perioden høsten 2016 - våren 2017. Formålet med kampanjen var å belyse temaet språkvalg for barn, og to-/flerspråklighet. Kampanjen har en egen Facebook-side.

Her finner du mer informasjon om tospråklighet og barns språkutvikling.

Fant du det du lette etter?

Hva lette du etter? Din tilbakemelding hjelper oss ålage bedre nettsider.

Takk for din tilbakemelding!